Gå til indhold

Hvornår skal jeg melde flytning?

Det skal du tidligst 2 måneder før du flytter. Nærmer store flyttedag sig? Så skynd dig at give os besked.

Reglerne er nemlig desværre sådan, at du skal betale for strømmen eller gassen, indtil vi har fået at vide, du flytter. Glemmer du at give os besked, hænger du på regningen på din gamle adresse – selvom du ikke bor der længere. Og hvem gider det?

Læs her, hvad der gælder for dig, hvis du har henholdsvis el eller gas:

Har du el?

Når du flytter ud:

Når du flytter til en ny adresse og skal have din aftale med, så skal du fortælle os, at du flytter ud senest 5 hverdage, før du lukker døren til din gamle bolig for sidste gang. Ellers skal du stadig betale for forbruget på din gamle adresse. Har du glemt det, så skynd dig at fortælle, hvornår din aftale skal rykkes. Så registrerer vi dig så hurtigt, vi kan.

Har du boet til leje? Så er din såkaldte flyttedato den sidste dag, du hæfter for husleje – inklusive opsigelsesperioden. Har du solgt din bolig? Så er din flyttedato den dag, I overdrager boligen.

Når du flytter ind:

Fortæl os, du flytter, senest den dag du overtager din nye bolig. Nåede du det ikke? Så giv os din flyttedato alligevel, så registrerer vi din flytning fra det tidligste tidspunkt, vi kan.

Har du gas?

Giv besked om din flytning, senest på den dag du flytter. Og husk at aflæse din gasmåler. Nåede du det ikke, så skynd dig at fortælle os, hvornår du flyttede. Så registrerer vi din flytning så hurtigt som muligt.

Husk også: