Lån en elmåler
Lån en elmåler og tjek dit energiforbrug
Der er stor forskel på, hvor meget energi en ny og en gammel fryser bruger. Skifter du til en A+++ mærket model, kan du nemlig spare helt op til 80 procent af elforbruget til fryseren.
Fryser | Elforbrug |
---|---|
Gammel kummefryser (260 liter) | 584 kWh |
Ny kummefryser (260 liter) | 127 kWh | Gammelt fryseskab (170 liter) | 397 kWh | Nyt fryseskab (170 liter) | 188 kWh |
Fryseren bør være -18 grader. Du kan måle temperaturen ved at stille et termometer i et glas sprit og sætte det i nærheden af lågen på en skabsfryser eller øverst i midten på en kummefryser i et døgn.
Stil gerne fryseren et køligt sted. Dog ikke i udhuset eller garagen, da olien i kompressoren bliver for stiv ved temperaturer under 10 grader. Du sparer 2–5 procent af energiforbruget for hver grad den omgivende temperatur sænkes. Undgå altid steder med direkte sol eller varme fra andre apparater.
Mange frysere har en indfrysningsknap til indfrysning af varer på mere end tre kilo. Husk altid at stille temperaturen tilbage på normal drift efter et døgn. Nogle frysere har indfrysningsautomatik, hvor indfrysningen stopper efter cirka et døgn.
Har du en gammel fryser, du tror bruger for meget el, kan du låne en af vores elmålere og tjekke forbruget. Så kan du nemt vurdere, om det kan betale sig at udskifte den.
Vælg en A+++ mærket fryser
Hvis fryseren skal udskiftes, så vælg en fryser med energimærke A++ eller A+++.