Hvis stømmen svigter

Bevar roen, og følg disse råd, hvis strømmen i din bolig forsvinder. Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 29 29 29

Er det kun dig eller hele området, der mangler el?

Hvis strømmen svigter, så tag den med ro, selvom det er ubelejligt. Ring ikke straks til dit netselskab, men tjek, om naboerne også mangler el. Er det tilfældet, er der sikkert et strømsvigt i dit område, og så har dit netselskab allerede registreret fejlen.

Tjek din egen installation

Er din bolig den eneste på vejen uden el, bør du kontrollere din egen installation. Tjek, om dit HFI- eller HPFI-relæet er slået fra, eller om sikringerne er sprunget. Både sikringer og relæ findes som regel ved elmåleren. Er alt i orden her, skal du kontakte dit netselskab eller din elinstallatør. Bemærk, at du selv skal betale, hvis fejlen skyldes dit eget anlæg eller din stikledning.

Ved større strømafbrydelser

Er større områder ramt af strømafbrydelser i længere tid (mere end seks timer), bør du holde dig opdateret i de medier, der informerer om større strømafbrydelser og besøge vores driftsinformationsside fra computer, tablet eller mobil.

Vær forberedt på strømafbrydelse

Er der eksempelvis varslet storm, hvor der typisk kan komme strømsvigt, bør du sørge for, at mobiltelefonen er opladt. Det er også en god ide altid at have følgende i huset:

  • stearinlys og tændstikker
  • lommelygte
  • ekstra sikringer liggende ved gruppetavlen.

Gode råd om elsikkerhed

El kan være livsfarligt, hvis du ikke omgås det med stor forsigtighed. Læs Sikkerhedsstyrelsens brochure om elsikkerhed her

Har du spørgsmål?

Ring til os på 70 29 29 29, så hjælper vi dig. Du er også velkommen til at skrive til os på kundecenter@seas-nve.dk

Vi er klar til at hjælpe dig mellem klokken 8.30 og 16.00 på alle hverdage.