Hvad er fordelene ved en serviceaftale på dit gasfyr? Du får god fyringsøkonomi – dit gasfyr bruger mindre naturgas og kører sikkert. Du får hurtig hjælp af en godkendt servicepartner, hvis dit gasfyr går i stå. Du opdager problemer tidligt og forebygger reparationer.
Hvis gasfyret går i stå
Ved driftsstop eller funktionsfejl skal du kontakte din servicepartner direkte.
Fra 1. oktober til 30. april kan du ringe til din servicepartner alle ugens dage mellem klokken 7.30 og 22.00. I tidsrummet 19.30 til 22.00 er det kun muligt at få telefonisk hjælp.
Fra 1. maj til 30. september kan du ringe til din servicepartner mandag til torsdag mellem klokken 7.30 og 16.00, og fredag mellem klokken 7.30 og 14.00.
Før du ringer, er det en god idé at tjekke om:
- Der er strøm til gasfyret
- Der er vand på gasfyret
- Du kan genstarte gasfyret
Har du akut behov for hjælp, men endnu ikke har en serviceaftale hos os, kan du stadig tegne en. Vi opkræver et havarigebyr på 1.370 kroner på den første regning for at sende en tekniker ud akut, inden din serviceaftale starter.
Vilkår for serviceaftalen
Du kan vælge serviceaftalen til alle gasfyr, der er fra 2009 og nyere og på op til 135 kW. Du betaler for et kvartal ad gangen via dine naturgasregninger.
Er du stadig i tvivl?
Ring til os på 70 29 29 29 og tryk 2 for naturgas, så hjælper vi dig.
Du er også velkommen til at skrive til os på naturgas@seas-nve.dk
Vi er klar til at hjælpe dig mellem klokken 8.30 og 16.00 på alle hverdage.