Gå til indhold

Bliv klogere på gaspriser

Gasmarkedet er et børsreguleret marked. Det betyder, at den rene gaspris ændrer sig hver time ud fra det aktuelle forhold mellem udbud og efterspørgsel. Her kan I få indblik i, hvilke faktorer der påvirker udviklingen i prisen på gas.

Faktorer der påvirker gasprisen

Temperatur og lagerniveau

To af de vigtigste faktorer i prisdannelsen er udendørstemperaturen og mængden af lagret gas. Er vinteren for eksempel lang og kold, tømmes lagrene hurtigere, og det påvirker typisk priserne over hele Europa.

Kul- og olieprisen

I Europa kan produktionen af varme foregå på både kulfyrede kraftværker og gasfyrede kraftværker. Når prisen på kul stiger, flyttes mere af varmeproduktionen over på gas, der så også stiger i pris. Når kulprisen falder, sker det modsatte. Gasprisen er ikke længere så tæt bundet til olieprisen, som den har været. Det skyldes, at gasprisen i høj grad påvirkes af regionale forhold, mens olieprisen primært påvirkes af globale forhold.

Politiske forhold

Gas spiller en væsentlig rolle i verdensøkonomien og priserne er derfor påvirket af storpolitik – ikke mindst i forhold til Rusland, der råder over store gasforekomster.

Tekniske udfordringer

Forskellige former for tekniske problemer, for eksempel på Tyra-feltet eller på forbindelsen mod Tyskland, kan skabe usikkerhed i markedet og få de danske gaspriser til at stige.

Vi følger energimarkedet tæt

“Vi handler hver dag direkte på de europæiske energimarkeder. Med udgangspunkt i analyser af udviklingen på lokalt, regionalt og globalt plan, kan vi sammen med jer finde de handelstidspunkter, der sikrer jer den mest optimale pris.”

Jack Kristensen, Funktionschef – Trading og porteføljer, Andel Energi

Distribution

Distribution er det, I betaler til distributionsselskabet Evida, for at få gassen transporteret frem til jeres virksomhed.

Transmission

Transmission er det, I betaler for at få gassen transporet igennem det statslige selskab Energinet.dk’s overordnede gassystem.

Vejledende og historiske priser

Når I skal vælge produkt eller vurdere om en pris er god, kan det være en fordel at se på den historiske udvikling i priserne. Her kan I finde de historiske listepriser for MånedsGas til erhverv og Erhvervspris. Se vejledende priser

Fast eller variabel? – Hvad skal vi vælge?

Ud fra jeres virksomheds forbrugsmønster og risikoprofil samt den aktuelle og forventede markedssituation, kan vi rådgive jer om valg af gasprodukt til jeres virksomhed.

Få et tilbud på gas

Jimmy Dyhrberg Fritzen
Key Account Manager

Kontakt på mail

Få et tilbud på gas

Vi kontakter dig gerne med et tilbud. Bemærk, at vi altid foretager en kreditvurdering, og at nogle virksomheder skal stille sikkerhed, før vi indgår en aftale.

Skal din virksomhed flytte? Skriv til os her
Har du fakturaspørgsmål? Kontakt kundeservice erhverv på 70 29 23 23