Flere selskaber skal lave energisyn

De danske lovkrav om energisyn blev den 1. januar 2020 ændret. Det betyder, at datterselskaber af store internationale virksomheder skal have foretaget forenklet energisyn hvert 4. år.

Undtagelse ophævet 1. januar 2020 og erstattet af forenklet energisyn

Danske datterselskaber af store internationale virksomheder var indtil 1. januar 2020 undtaget fra kravet om energisyn, hvis deres samlede årlige energiforbrug var under 1 million kWh.

Denne undtagelse er nu ophævet og erstattet af et forenklet energisyn. Dette er et tillæg til de eksisterende regler, som i øvrigt er uændrede.

Forenklet energisyn – afhængigt af jeres energiforbrug

Danske datterselskaber af store internationale virksomheder er omfattet af kravet om at gennemføre energisyn hvert fjerde år. Energisynets omfang afhænger af, hvor stort datterselskabets samlede energiforbrug er.

Energistyrelsen inddeler selskaberne, der er omfattet af reglerne for forenklet energisyn, i to grupper:

  • Gruppe 1: Samlet energiforbrug under 100.000 kWh om året.
  • Gruppe 2: Samlet energiforbrug mellem 100.000 og 1 million kWh om året.

Gruppe 1

Selskabet må selv gennemføre det forenklede energisyn.

Det foregår ved at udfylde et skema fra Energistyrelsen med informationer om det samlede energiforbrug (el, varme, proces og transport) samt mulige energisparetiltag. Der kan evt. tages udgangspunkt i allerede udførte energimærker, årsopgørelser og regninger på den forbrugte energi.

Selskabet indsender selv det udfyldte skema til Energistyrelsen via virk.dk.

Gruppe 2

Energisynet skal udføres af en energi- eller energisynskonsulent.

Energisynskonsulenten afgør det nødvendige omfang af energisynet ud fra en lønsomhedsvurdering. På baggrund af denne udfører konsulenten energisynet med eller uden ejendomsbesigtigelse. Energisynet udmunder i en rapport med forslag til, hvordan virksomheden kan spare energi.

Når energisynet er gennemført, indberetter konsulenten det til Energistyrelsen.

Vores energisynskonsulenter kan hjælpe

Er I omfattet af gruppe 2 kan vores energisynskonsulenter hjælpe jer. Vores rådgivere har alle de nødvendige certificeringer. De arbejder selvstændigt og begrænser jeres forbrug af intern tid mest muligt.

Hvem skal have foretaget energisyn?

Energisyn er obligatorisk for virksomheder med enten

mere end 250 ansatte globalt, eller
en årlig omsætning på mindst 50 mio. euro og en årlig balance på mindst 43 mio. euro efter aflagt årsregnskab.

Kravet om energisyn gælder også datterselskaber og andre associerede selskaber.

Tag en snak med os

Henrik Holm Hansen
Key Account Manager

29 47 05 14
Kontakt på mail

Vil du have en snak med os? Vi ringer dig op!

Du skal blot sende os dine kontaktoplysninger. Så vil en af vores erfarne erhvervssælgere ringe dig op.