Hvem skal have foretaget energisyn?
Energisyn er obligatorisk for virksomheder, der enten har mere end 250 ansatte globalt, eller har en årlig omsætning på mindst 50 mio. euro og en årlig balance på mindst 43 mio. euro efter aflagt årsregnskab.
Kravet om energisyn gælder også datterselskaber og andre associerede selskaber.
Hvem kan nøjes med et forenklet energisyn?
Danske datterselskaber af store internationale virksomheder er omfattet af kravet om at gennemføre energisyn hvert fjerde år. Energisynets omfang afhænger af, om datterselskabets samlede energiforbrug ligger under 100.000 kWh/år (gr. 1) eller mellem 100.000 og 1 mio. kWh/år (gr. 2).
Hvad koster et energisyn?
Prisen på et energisyn afhænger af størrelsen af jeres virksomhed, f.eks. antal lokationer. Det afgør nemlig hvor mange timer, vi skal bruge på at indhente og analysere data. De fleste virksomheder ender med at tjene udgiften til energisynet hjem i fundne besparelser. Desuden sikrer vores proces, at I bruger færrest mulige interne timer.
Hvorfor vælge SEAS-NVE?
- Vi har udført over 80 energisyn hos større danske virksomheder.
- Vores rådgivere har alle de nødvendige certificeringer og kan rådgive både produktions-, handels- og servicevirksomheder. De arbejder selvstændigt og begrænser derfor jeres forbrug af intern tid mest muligt.
- Efter energisynet kan vi hjælpe jer med at gennemføre de mest rentable besparelser. Vi har den faglige ekspertise og praktiske erfaring til at bistå med f.eks. kravspecifikationer, tilbudsvurdering og projektstyring.
Energisyn viste vej til millionbesparelse
“Vi behøver ikke realisere mange af sparemulighederne før pengene er tjent hjem. Desuden bruger vi informationen i vores grønne regnskaber, som både interesserer vores kunder og topledelse.”
Mulig årlig besparelse på el og varme: 26% | Mulig årlig besparelse på brændstof: 34%
Michael Jørgensen Flintholm
Facility Support Manager, G4S Security Services A/S