Case: Ærø Kommune

Læs hvorfor Ærø Kommune har valgt at få hjælp fra SEAS-NVE til udarbejdelse af drift- og vedligeholdelsesplaner.

Drift- og vedligeholdelsesplan skaber grundlag for effektive prioriteringer

Sammen med SEAS-NVE lægger Ærø Kommune nu drift- og vedligeholdelsesplaner for cirka 100 bygninger i de næste ti år. Det skaber overblik, præcise budgetter og et godt grundlag for effektive prioriteringer.

Ærø Kommune får overblik over bygningernes tilstand

For et par år siden overtog bygningskonstruktør Jesper Larsen ansvaret for drift og vedligeholdelse af alle ejendomme, der ejes og drives af Ærø Kommune. For at løse opgaven havde han brug for mere viden om de mange bygningers tilstand her og nu.

– Vi manglede et datagrundlag, som vi kunne planlægge ud fra et godt stykke ud i fremtiden. Men vi havde ikke ressourcer til at gennemgå ejendommene selv. Så vi indhentede nogle tilbud, og SEAS-NVE gav os den pris og byggetekniske kompetence, vi ledte efter, siger Jesper Larsen.

Alle bygningsdele og installationer vurderes

I hver ejendom foretager vores energirådgiver en byggeteknisk og visuel tilstandsvurdering af alle synlige bygningsdele og tekniske installationer. Herunder el, vand, varme, afløb, sanitet og ventilation. På den baggrund udformer rådgiveren en plan for den drift og vedligeholdelse, som skønnes nødvendig i de næste ti år.

Færre skader og bedre afkast af investeringer

SEAS-NVE’s energirådgiver er i fuld gang med at gennemgå alle bygningerne og deres tekniske anlæg. Når det nye datagrundlag er på plads, får Ærø Kommune langt bedre muligheder for at prioritere sin drift og vedligehold.

Dataene baner vej for bedre planlægning af de enkelte indsatser, lavere risiko for skader på ejendommene og bedre afkast på de investeringer, der foretages. Samtidig giver det mulighed for at drøfte de kommende års budgetter på et veldokumenteret grundlag.

Fordele for Ærø Kommune

  • Overblik over forventet drift og vedligeholdelse i de næste ti år
  • Præcise budgetter ud fra detaljeret kendskab til bygningernes tilstand
  • God prioritering som minimerer risikoen for bygningsskader

Behov for større indsigt i jeres ejendomme?

Uanset størrelsen af jeres kommune kan vi hjælpe jer med at udarbejde drift- og vedligeholdelsesplaner, der kan skabe et detaljeret grundlag for optimal udnyttelse af jeres ressourcer.

Vores rådgivning er fleksibel og kan omfatte præcis de elementer, I ønsker, og de indsamlede data kan leveres klar til import i de fleste facility management-systemer.

Tag en snak med os

Henrik Linaa
Energi Partner

29 47 04 31
Kontakt på mail