Tre år senere: Hvordan går det med jordvarmen på Brorfelde Observatorium?

I 2015 gennemførte SEAS-NVE en varmeanalyse, fordi observatoriet havde brug for et nyt centralvarmeanlæg.

Analysen pegede på jordvarme som den bedste løsning, og anlægget blev installeret i 2017. På papiret var det vejen til solide besparelser – men holdt beregningerne stik?

Analyse konkluderede at jordvarme var det bedste valg

Da energirådgiver Kristian Leinum for tre år siden undersøgte Brorfelde Observatoriums varmecentral, konkluderede han, at jordvarme var det bedste valg – set i forhold til både økonomi, klima og de strenge fredningsregler i området.

Leder af Brorfelde Observatorium, Julie Bouchet, fortæller:

“SEAS-NVE har vendt hver en sten for at finde den rigtige løsning til os. Da observatoriet både har astronomi, geologi og natur som videnskabelige temaer, synes vi også, det er meget velvalgt, at vi henter vores varme fra undergrunden omkring observatoriet.”

Rapport med store løfter om besparelser

Analysen viste, at jordvarmen ville give observatoriet en årlig driftsbesparelse på 102.000 kroner, og sænke den varmerelaterede CO2-udledning fra 82 til 38 tons om året. Det gav en simpel tilbagebetalingstid på 9,5 år.

Holdt løfterne i virkeligheden?

Det korte svar er: Ja – men resultaterne er endnu bedre end beregnet. Nye tal viser, at anlægget sparer cirka 170.000 kroner om året i stedet for 102.000 kroner.

Jordvarmen bruger som forventet omkring 75.000 kWh om året, men da elprisen siden 2015 er faldet på grund af lavere PSO-afgift, og fyringsolie samtidig er blevet dyrere, er den økonomiske besparelse vokset markant. Det store fald i CO2-udledningen holder også med sikkerhed. Faktisk må det formodes at være endnu lavere end 38 tons, da andelen af vindkraft i elnettet er steget siden 2015.

Energirådgiver Kristian Leinum forklarer:

“Vi regner altid lidt konservativt på tingene, så vi er sikre på, tallene holder. Men her har tiden også arbejdet i anlæggets favør. Det betyder, at tilbagebetalingstiden på de 950.000 kroner, som anlægget kostede, nu er helt nede på 5,5 år.”

Problemfri drift

Driftsmæssigt er der også god grund til at være tilfreds. Jordvarmeanlægget passer stort set sig selv, og varmekapaciteten er fuldt på højde med de gamle oliekedler.

Energiteknolog i Holbæk Kommune, Benny Johansen, uddyber:

“Jordvarmen giver os billigere administration og logistik. Nu bruges observatoriets oliekedler kun som supplement til jordvarmen i korte perioder, hvor det er ekstra koldt. Det betyder, at vi ikke skal bruge nær så meget tid på at bestille olie og tjekke oliestandsniveau i tanken. Jordvarme er på alle måder nemmere at have med at gøre i den daglige drift.”

Tidligere varmeanlæg
(målt)
Jordvarmeanlæg
(beregnet)
Jordvarmeanlæg
(målt)
Drift/service, årligt 289.800 kr. 187.960 kr. 115.260 kr.
CO2-udledning 82 tons/år 38 tons/år 38 tons/år
Tilbagebetalingstid 9,5 år 5,5 år

Problemfri drift

Driftsmæssigt er der også god grund til at være tilfreds. Jordvarmeanlægget passer stort set sig selv, og varmekapaciteten er fuldt på højde med de gamle oliekedler.

“Jordvarmen giver os billigere administration og logistik. Nu bruges observatoriets oliekedler kun som supplement til jordvarmen i korte perioder, hvor det er ekstra koldt. Det betyder, at vi ikke skal bruge nær så meget tid på at bestille olie og tjekke oliestandsniveau i tanken. Jordvarme er på alle måder nemmere at have med at gøre i den daglige drift, siger Benny Johansen”, energiteknolog i Holbæk Kommune.

Energirådgivning der gør en forskel

Vi har kompetencen til at strukturere, styrke og forankre jeres energioptimering på alle niveauer – fra den øverste ledelse til de driftsansvarlige.

Tag en snak med os

Henrik Linaa
Energi Partner

29 47 04 31
Kontakt på mail