Mange ting gør vi helt automatisk uden at tænke nærmere over det. Men er du klar over, at nogle vaner kan koste dig mange tusinde kroner om året på energiregningen? Tag kampen op mod uvanerne, og mærk det på pengepungen og miljøsamvittigheden.
“Ja, det kan virke simpelt. Men husk at slukke lyset, hver gang du forlader et rum. Og vælg LED-lys i dine lamper. LED-pærer bruger helt op til 80 % mindre strøm end gammeldags glødepærer, og så holder de ca. 10 gange længere. Vælg LED-pærer med energimærke D eller bedre og en god farvegengivelse på over 90 Ra.
“Luft ud hver dag – på den rigtige måde. Om sommeren står vinduer og døre tit åbne i lang tid ad gangen, men det er også vigtigt for indeklimaet at lufte ud i vinterhalvåret. Luft ud med gennemtræk 2-3 gange dagligt i 5 minutter om vinteren i stedet for at lade et vindue stå på klem hele dagen – det køler huset ned, og du får ikke skiftet ret meget luft ud. Luft også ud, selv om det regner. Luk for varmen eller skru ned for termostaterne, mens du lufter ud.